Blog

Det er pap’me sejt!

I starten af det nye år blev vi præsenteret for nogle unge gutter, der kunne alt muligt trylleri med udskæringer i pap, akryl osv., og vi har netop haft møde med en af dem tidligere på ugen – og vi er helt vilde!
Cotter.dk er en på en og samme tid en lille og kæmpe virksomhed; de er indtil videre kun en håndfuld talentfulde gutter, men med et stort kundegrundlag og mange antenner ude i verden! De skal blot bruge en fil fra kunden med info på hvad der skal laves, så kan deres maskiner klare nærmest alt; rammer, borde, stole, reoler, knager, smykker, messe-stande…, det er faktisk kun fantasien der sætter grænser. Der hvor vi virkelig falder bagover er i deres pap-kunstværker fx deres AK47-knagerække. Vi ved godt, at sådan en gun-fætter ikke er ret bæredygtig, men i pap er det jo en helt anden snak! Det pap som bliver skåret fra ryger direkte til genbrug til en ny omgang pap, og derved er der på det nærmeste ingen spild, og materialet er i høj grad et genbrugsmateriale i sig selv. Samtidig er produktionsomkostningerne små hos Cotter.dk, og hvis man ikke lige er den mest tekniske, hjælper de også gerne med designudvikling osv.
Cotter.dk har gang i de fedeste ting, og snyd ikke dig selv for deres inspirationsgalleri – du vil formentlig se en masse ting du nu ikke kan leve uden! Læs mere her