Blog

Last week at FairStyles #7

Endnu en uge er gået, og vi ser tilbage på en uge, der både var sød og sørgelig på samme tid…

Charli var i Bella Centret onsdag og torsdag for at opleve Dalai Lama. Her står hun med formanden for Tibet Charity,  Mr. Tsering Thundup som hun mødte i Dharamsala i Nord Indien år tilbage. Han er blandt andet en af grundene til, at Fairstyles stod for alle de fine Buddha-bordeaux tørklæder, som de 300 frivillige havde på, idet han gør et fantastisk arbejde for at uddanne og få tibetankse flygtninge i arbejde.
De kan købes på My Fair Shop lige her – 50 % af overskuddet går til Tibet Charity.

Christina fra Sissel Edelbo kom på visit sammen med Lanvi, for at vise hende, hvordan en hverdag på et PR & kommunikationsbureau ser ud. Vi håber ikke, vi skræmte hende væk 😉

Derudover fik vi også fint besøg af Mette fra Karmameju og Sandja Brügmann som kun kendte hinanden via Instagram. De havde deres søde piger med, da det jo var vinterferie.

Sandja var faktisk også den heldige vinder af en Kenzina clutch. Glad blev hun, og vi spår et langt og lykkeligt venskab 😉

For et par uger siden var dokumentaristen Phie Ambo forbi vores showroom for at låne bæredygtigt tøj fra bl.a. Johanne Rubinstein til Berlin Filmfestival, Berliniale med hendes film; “Good things await/Så meget godt i vente”. Fin så hun ud. Phie går helst kun klædt bæredygtigt og har iøvrigt stiftet den nye “Grønne friskole” på Amager.

Fredag blev en sørgelig dag, hvor vi sagde farvel til filminstruktøren Kathrine Windfeld, der desværre blev taget fra os alt, alt for tidligt.

 

Bæredygtige kram fra os på FairStyles