Blog

Raunsborg Nordic er landet!

I tirsdags, d. 4. september 2012, var vi til lanceringen af et nyt skønhedsprodukt; Raunsborg Nordic. Bag produkterne står Plum A/S og Jim Lyngvild, der egentlig kommer fra to forskellige verdener: Plum har i mere end 45 år produceret hudplejeprodukter til det professionelle marked, og Jim Lyngvild har haft sin arbejdsgang i mode- og underholdningsbranchen. Fælles for dem er deres kærlighed til gode produkter til gode priser til alle kvinder og så den nordiske natur. Skønhedsprodukterne er inspireret af rigdommene i naturen i Norden; planter, blomster og urter, og så den nyeste teknologi. Raunsborg Nordic indeholder hverken parabener eller allergener og er ikke testet på dyr – og så har produkterne den pæneste emballage vi har set i lang tid. Der står allerede en håndcreme på vores skrivebord, som både pynter og giver bløde, gennemfugtede hænder.