Blog

Trash-Couture

Ja, “one woman’s trash is another woman’s treasure” siger de kloge…, og den tese greb den danske designer Ann Wiberg tilbage i 2002 hvor hun grundlagde Trash-Couture.

Materialerne til de fantastiske kreationer er egentlig rester fra de store haute couture-huses kollektioner. Designerne – Ann Wiberg og Nanna Lowe – er inspireret af naturen, og bruger vintage bomuldsblonder og silke sammen med netop resterne fra haute couture-husene. Alt hvad der skabes i Trash-Couture bliver håndsyet i deres hyggelige lokaler i indre København, og de tilbyder de smukkeste og mest fantastiske brudekjoler, corsager, aftenkjoler, coctailkjoler med videre, som alle er unikke.

Og vi kan godt være stolte af Trash-Couture! Ud af de 100 mest anerkendte butikker i verden har 72 af dem indkøbt kreationer fra Trash-Couture! Ydermere er et hav af internationale kendisser og stjerne-stylister også store fans af Trash-Couture; blandt andet Kirsten Dunst, Sarah Jessica Parker, Penelope Cruz og også stylisterne på “Desperate Housewives”, hvor karakteren Susan Mayer (Teri Hatcher) bliver gift i en brudekjole af netop Trash-Couture!
Læs meget mere om Trash-Couture og se deres fine billeder her