Blog

I Tråd Med Verden

I dag er det næsten umuligt at se kvinder uden mindst et smykke eller andet tilbehør på.  Hvis du kan lide håndlavede designernes tilbehør, FairSyles kender et sted netop for dig!

Tankerne bag I tråd med Verden (ITMV) var at skabe et socialt projekt med det formål, at integrere det etniske mindretal af kvinder i det danske samfund, og samtidig bruge de håndværksmæssige teknikker de har med sig fra deres kultur. Håndværkstraditionerne dækker over farveteknikker, broderi, vævning og hækling. Desværre bliver disse traditioner ofte glemt, bagatelliseret eller overset i Danmark – primært fordi de ikke passer ind i de nutidige tendenser. Heldigvis fik nogle designere øje på de gamle håndværk, og de fik etableret et samarbejde, således at kvinderne kunne skabe forskellige moderne smykker med afsæt i de gamle håndværkstraditioner – og herfra gik projektet stærkt!

Nu er det mere end et blot integrationsprojekt; ITMV er en aktiv deltager i Copenhagen Fashion Week, CIFF og andre modemesser, hvor de har deres egen stand. FairStyles fik for alvor deres håndværk ind på livet, da vi tilbage i sommeren 2011 lavede et samarbejde, hvor ITMV hjalp med forskellige kreationer til CIFF’s modeshow i august 2011.Siden har ITMV åbnet deres egen lille butik i centrum af København, hvor de sælger forskellige smykker mv., og hvert stykke er lavet med en sjæl og ømhed.

Vi elsker når gode tanker forenes med lækkert og fint design – og det gør det i høj grad her!